Marte Meo metoden er en analysemetode der anvender video med henblik på at forbedre samspillet mellem mennesker. Dels gennem filmoptagelser af hverdagssituationer der analyseres og dels gennem den video feedback der gives til de mennesker der har bedt om hjælp. I analysedelen analyseres samspillet i forhold til de involveres kompetencer og ressourcer men også i forhold til hvor tingene går galt. I video feedbacken tages der alene udgangspunkt i kompetencerne. Og det er med det mål sensitivere omsorgsgiverne i den del af deres aktuelle samspil med barnet der er udviklingsstøttende. Her er følgende væsentligt: 

  1. Den voksens opmærksomhed af og optagethed i forhold til barnets initiativer vil give barnet en oplevelse af meningsfuldhed og læring om sin omverden.
  2.  Den positive ledelse som det andet aspekt, der går på grænsesætning/ regulering af barnet så det ikke bare handler impulsivt men udvikler en selvkontrol (metakognition) og hermed udvikler strategier, evne til at vurdere og vælge alternativer.

 

Marte Meo principper – at tage initiativ

Barnet kan vise initiativer på 4 måder:

Disse initiativer er igen delt i handleinitiativer og kontaktinitiativer:

At se på børns initiativer – siger noget om barnet i forhold til om det overvejene tager gode initiativer eller dårlige initiativer for mange eller for få, om er der en skævdeling mellem aktørerne i forhold til initiativerne.

 

At se barnets initiativ:

Initiativet kan være rettet mod

1.    den voksne

2.    en person eller en ting eller et fænomen udenfor relationen

3.    proces i barnet/følelse.

 

Det er vigtigt at se barnets initiativ/opmærksomhedsfokus derigennem kan man ret sikkert ramme barnets niveau og give præcis den støtte og vejledning barnet har brug for.

 

 

At se et initiativ:

·        Giver den voksne mulighed for at se, hvad barnet er optaget af lige nu.

·        Giver den voksne mulighed for ikke at over- eller understimulere barnet

·        Giver den voksne informationer om barnets psykologiske udviklingsniveau.

 

Når et barn har taget et initiativ kan den voksne forholde sig udviklingsstøttende på følgende måde:

  1. initiativet  bekræftes eller
  2. der sættes ord på initiativet eller
  3. initiativet følges eller
  4. barnet hjælpes med at udvælge et nyt initiativ.

Den voksne afventer barnets næste reaktion.

 

 

At bekræfte barnets initiativ:

Nonverbal bekræftelse. Den voksne viser med mimik og kropsholdning at barnets initiativ er set.

Den verbale bekræftelse: ”Ja, det er rigtigt din trøje skal hænge der”.

 

Psykologi: når et barn får bekræftet sin initiativer vil det føle sig set og hørt. Det vil opleve at det har værdi for de mennesker der er omkring det og at de værdsætter barnet for det barnet er og dermed giver det selvværd. (selvobjekt – selvet) Og barnet får en fornemmelse af det er noget værd i sig selv.

 

En sund narcissisme der gør barnet i stand til at holde rigtig af sig selv og andre og til at indgå i nære og sociale relationer. Selvet vil således være karakteriseres ved indre harmoni, vitalitet og oplevelse af sammenhæng – det modne selv.( ikke at forveksle med selvtillid)

 

Ovenstående samspilstema vil  give barnet positive relations erfaringer.

 

 

 

At bekræfte barnet:

 

At benævne/sætte ord på barnets initiativ:

Sætte ord på barnets initiativ – du tegner en tegning.

 

Psykologi: at benævne barnets initiativ lærer barnet at benævne sine egne initiativer, det er afgørende for om barnet kan indgå i en leg og samarbejde med andre/formidle sig – præsentere sig.

Herudover hjælper det barnet til at koncentrere sig, blive i initiativet lidt længere, turde tage flere nye initiativer, ord og sprog.

 

Sætte ord på andre børn:

 

 

At sætte ord på sig selv:

 

 

At følge barnets initiativ:

Man kan følge barnets initiativ ved gennem sin kropsholdning og sit ansigt at vise man er til rådighed for barnet. Verbalt kan man følge barnets initiativ ved at gentage det og uddybe det barnet siger (derfor kan man godt sige nej til et barn). Barnets initiativ kan også følges med forslag til hvordan barnet kan fortsætte sit initiativ.

 

Psykologi: idet man følger barnets initiativ rammer man barnets niveau og det hverken over eller understimuleres, specielt er det vigtigt at følge også barnets følelsesmæssige initiativ, så det får mulighed for at lære sin egne følelser at kende og for det andet sætte ord på dem( jvf benævne). At følelserne er legale. Barnet udvikler således, udover individualitet, selvstændighed, empati, selvværd og selvtillid.

 

 

At følge barnets initiativer:

·        Giver barnet lyst til at tage flere initiativer.

·        Hjælper barnet med at koncentrere sig.

·        Giver barnet flere ideer til leg.

·        Giver barnet selvværd og selvtillid.

 

At sætte ord på og følge og bekræfte barnets initiativ kan ofte indeholde 2 eller 3 elementer, f.eks. ”ja, det er en god ide at tegne” indeholder såvel at sætte ord på som at følge og bekræfte.

 

 

At hjælpe barnet med at vælge et nyt initiativ :

Børn vælger indimellem initiativer der ikke er gode og skal derfor hjælpes med at udvælge et andet initiativ. Altså lære barnet hvad det kan gøre i stedet for hvad det ikke må, eks. hvis barnet er begyndt at male med fars oliemaling finder man barnets egne malergrej frem samtidig med at man positivt støtte barnet i at det er godt at male.

 

Psykologi: at hjælpe barnet med at udvælge et nyt initiativ bevirker at barnet undgår mange nederlag og konflikter og dermed ikke får udviklet selvværd.

 

 

At vente på barnets reaktion på den voksnes bekræftelse eller initiativ:

At vente er et vigtigt element så barnet lærer at komme i en ligeværdig dialog det er den voksnes ansvar at have tålmodighed hertil.

  

Turtagning:

Er i sin enkelhed at skiftes til at tale/lytte. Men en vigtig kompetence at have. Timing.

Pædagoger kan lave turtagning ” jeg kan høre at du har noget sjovt at fortælle søren, men Peter var lige ved at.. så den historie skal vi høre færdig inden du..”

Eller ved at pædagogen sørger for at alle kommer til orde.

 

Psykologien:

Hvis man ikke mestrer kompetencen medfører det sociale nederlag og lav selvfølelse

 

 

Positiv ledelse:

Samling af elementer m.h.p. at børn skal lære hvordan man opfører sig eller samarbejder.

Ledelse fordi den voksne har ansvaret.

 

Vigtigt Der tages udgangspunkt i barnet ikke i Kravet.

 

Tydelig start

Nyt skal ske. Brug evt. navnet på barnet.(få orkestres opmærksomhed)

Venlighed.

Børn og voksne vil kun samarbejde hvis vi er trygge. Ordentlig stemning, så vil barnet gøre sig mere umage.

 

Sæt ord på hvad du forventer af barnet:

Børn kan lide at få, at vide hvad de skal gøre giver forudsigelighed, minimerer fejltagelser og skæld ud.

 

Afvent barnets reaktion/ gentag evt:

Børn skal have tid til at forarbejde lægge det væk de er i gang med.

 

Trinvis guidning:

Trin for trin guides - måske kan barnet faktisk ikke det det er blevet bedt om. En ting af gangen

 

Bekræft den ønskede adfærd:

Adfærden internaliseres, medfører selvværd hos barnet ”Så er det på plads og i orden, det var godt”

 

Sæt ord på egne handlinger.

Tænder lyset - forudsigelighed. – ”nu går jeg lige ud og henter

kagerullerne”

 

Tydelig slutning:

Små børn følelsesmæssigt vigtigt, store børn - forudsigelighed.

 

Bekræft barnets opmærksomhedsfokus :

Udgangspunkt i barnet ikke i kravet ”jeg kan godt forstå at det er spændende at lave legobilen, men vi skal ind

og spise, bagefter kan du”